Coaching af medarbejdere, ledere og teams

Mange virksomheder oplever, at selv de dygtigste og mest ambitiøse ledere og medarbejdere oplever perioder med manglende energi, fokus, trivsel og motivation. Det kan være vanskeligt at løse indefra som virksomhed, da der er en barriere for, hvad man vil dele med sin ledelse – og en grænse for, hvilke værktøjer man som leder kan bringe i spil for at hjælpe.

Kickstart en positiv forandring med coaching

Coaching af medarbejdere, teams og ledere kan kickstarte en positiv forandring, som I vil se bliver mere og mere forankret over tid. I vil opleve, at den energi, der hidtil er blevet brugt på brok i tekøkkenet, uro hos medarbejderne og en medfølgende tvivl på egne evner hos både medarbejdere og ledere, fremover kan kanaliseres over i et styrket samarbejde, åben kommunikation, tillidsfuld konflikthåndtering og større effektivitet. For ikke at nævne forøget trivsel.

Anne Back
Anne Back
40 44 35 22
anne@anneback.dk

Få indsigt i mønstre og forskellighed

Mit mantra er ”pejl indefra og ud”. Det handler om at starte med sig selv og ens egne vaner, tænkemåder og adfærdsmønstre, før man dømmer andre. En indsigt i egne mønstre og et indblik i andres forskellighed er oftest nøglen til en ny og bedre måde at agere på. Coaching handler om fremtiden – ikke om fortiden. Mit fokus ligger altid på, hvad I gerne vil ændre, og hvordan I bedst muligt kan begynde på det.

Når jeg coacher ledere og teams, tager jeg altid udgangspunkt i den aktuelle situation og de mennesker og udfordringer, jeg bliver stillet overfor. Ikke to teams er ens, og det samme gælder en effektiv coachingproces. Coaching udfordrer vaner og overbevisninger, og derfor vil det aldrig være ”one size fits all”. Jeg sørger for at bringe alle i spil undervejs, for det sikrer, at vi får adresseret det reelle problem og skaber ejerskab omkring løsningen.

Ved at være både vedholdende og venlig graver jeg dybt for at finde roden til problemet – eller potentialet til forbedring. Undervejs vil både individer og team opleve, at de bliver løftet, udviklet og styrket.