En velfungerende og succesfuld webshop kræver, at de bagvedliggende processer flyder optimalt. Det ved de hos virksomheden Lyshygge. Derfor fik ledelsen tilrettelagt en workshop, hvor såvel ledelse og medarbejdere via personprofiler og teamprofiler fik indblik i hinandens personligheder og drivkræfter. Målet var at få et videnbaseret grundlag for at optimere de mange processer i og omkring virksomheden.
Få bedre kommunikation med personprofiler og teamprofiler
Det er ikke småting, der skal fungere for, at en webshop får succes. Alt fra forecast, varebestilling og markedsføring til programmering og levering skal spille sammen for, at der både er plus på bundlinjen samt glade kunder og motiverede medarbejdere. Det kan være svært at styre i en travl hverdag:
”Vi er en virksomhed, hvor vi hver især har ansvar for vores eget forretningsområde. Vi oplever, at vi alle gerne vil lykkes med hvert område, og vi får mange gode idéer. Men når det går stærkt, forstår vi ikke altid hinandens prioriteringer eller arbejdsmetoder. Vi sidder desuden ikke altid til daglig sammen, hvilket har medført udfordringer med vores kommunikationsveje”, forklarer medstifter Rikke Truelsen.
Forståelse for hinandens drivkræfter skaber styrkede processer
Med teamworkshoppen ønskede Lyshygge at få en forståelse for hinandens måder at arbejde på i virksomheden. Ledelsen betragter forskellighed i teamet som en styrke, og alligevel erkender man, at det kræver en særlig indsats for, at forskelligheden ikke bliver et benspænd:
”Vi var nysgerrige på, om en teamprofil kunne vise, hvor vores styrker og udfordringer ligger. Vi ville gerne blive mere skarpe på, hvordan vi kunne udnytte hinandens styrker til at vækste endnu mere i virksomheden og samtidig forbedre vores samarbejde”, uddyber Rikke Truelsen.
”Vi havde Anne til at facilitere en teamworkshop med fokus på at skabe bedre kommunikation og arbejdsmetoder samt bedre samarbejde. Gennem viden, dialog og øvelser fik vi en større forståelse for hinanden, øjnene op for vores styrker og en klar handleplan for, hvordan vi kommer i mål,” tilføjer Rikke Truelsen.
Kendskab til styrker og svagheder forbedrer samarbejdet
Fokus for teamworkshoppen var at give virksomheden indblik i, hvad der driver dem hver især, og hvilke former for adfærd der falder dem mest naturligt. Samtidig tegnede workshoppen et billede af, hvordan de forskellige profiler spillede sammen i et team. Det viste, hvor der var mange ressourcer at trække på, men også hvor virksomheden skal være opmærksom på at sætte ind:
”Workshoppen gav os et positivt indspark. Vi fik sat ord på hinandens styrker, vi blev klogere på os selv og hinanden, og vi fik lavet handleplaner for, hvordan vi som team kan lykkes endnu mere. I en lille iværksættervirksomhed som vores har vi masser af handlekraft og er fyldt med gode idéer, men med workshoppen fik vi også en forståelse for, hvordan vi skal komme i mål med alle vores idéer, og hvad der er vigtigt i den proces. Det gav os nogle opmærksomhedspunkter til fremtidige projekter, som gør, at vores forretning kan få endnu større succes”, forklarer Rikke Truelsen.
Personprofiler og teamprofiler som værktøj
Ligesom i så mange andre virksomheder har man hos Lyshygge ofte talt om, hvor forskellige typer de er, og hvordan de ofte handler vidt forskelligt. Men især i ledelsen savnede man en mere dybdegående forståelse af, hvorfor det reelt hang sådan sammen, og hvordan man bedst kan arbejde sig rundt om forskellighederne og samtidig få det optimale ud af alles særlige styrker.
Her blev profilværktøjet e-stimate bragt i spil. Hver medarbejder udfyldte en individuel personprofil, som blev koblet sammen til en fælles teamprofil for virksomheden. I løbet af workshoppen blev det vendt, hvordan medarbejdere og ledelse så både sig selv og hinanden, og der blev dykket ned i såvel de individuelle profiler som teamprofilen. Alt sammen for at øge kendskabet, forståelsen og indsigten i, hvad der driver hver enkelt person i virksomheden.
Undervejs blev der redegjort for, hvad personlighed dækker over, og hvordan virksomheder kan bruge viden om hinandens personlighed til at få en hverdag med bedre kommunikation, styrket teamwork, større fokus på kerneopgaven og øget trivsel.
Personprofiler bygger bro mellem forskelligheder
Personprofilerne beskriver typisk adfærd, tendenser, kommunikationsstil, ledelsesstil, prioriteringer og hvordan man helst vil bidrage til sit team eller sin afdeling. Ved at alle i virksomheden udfylder en profil, får ledelse og kolleger et fælles udgangspunkt, som er videnbaseret og objektivt. Samtidig får man et fælles sprog og kan tale ud fra de klassiske typer, som profilerne skitserer.
E-stimates profiler er nuancerede i en grad, hvor man ikke får et mærkat med én farve sat på sig. Det betyder meget i forståelsen af ens egen personlighed og i dialogen med kollegerne. Personprofilen tegner et detaljeret billede af, hvordan man hver især bedst bringer sine personlige styrker i spil, og hvordan man i fællesskab kan arbejde rundt om de udfordringer, som ens personlighed kan give i professionel sammenhæng og i samarbejdet med andre.
Teamprofilen og de individuelle personprofiler er med til at bygge bro mellem forskellige personlighedstyper, der måske hidtil har oplevet hinanden som værende alt for fremfurende, passive, blødsødne eller detaljeorienterede. Profilerne viser, hvorfor der er brug for alle de egenskaber i et velfungerende team, og det skaber forståelse på kryds og tværs. Man lærer ganske enkelt at værdsætte egne og andres kvaliteter mere, fordi de bliver sat ind i en kontekst, hvor man kan se deres bidrag.
Fordelen i en ekstern konsulent
I lyshygge ved de godt, at der af og til skal kræfter til udefra for, at man får sat sig ned og taget de strategiske snakke. Netop derfor ønskede virksomheden en workshop, der blev styret af en ekstern konsulent, som kunne være garant for objektivitet, tilføjelse af ny viden og facilitering af en dialog, som kan være svær at tage:
”Anne fik skabt et trygt og positivt rum, hvor vi løftede og anerkendte hinanden på en respektfuld måde. Hun er en utrolig behagelig person, der uden tvivl er dygtig indenfor hendes felt. Anne er både lyttende og nærværende, så alle bliver hørt. Og hun har samtidig heller intet imod at udfordre vores tanker og ord. Jeg vil til hver en tid anbefale Anne til andre,” fortælle Rikke Truelsen.
10 point ud af 10 mulige
En evaluering efter workshoppen viste, at både ledelse og medarbejdere satte pris på de nye indsigter fra teamprofilen og den medfølgende dialog. Således gav alle deltagere workshoppen 10 point ud af 10 mulige.
Også virksomhedens øverste ledelse kunne se gevinsten i workshoppen:
”Vi havde fornøjelsen af Anne i 3 timer, hvor vi fik en gennemgang af såvel personlighedsanalyse samt hvordan vi hver især befinder os i teamet. Det foregik i et behageligt miljø, hvor der var flere forskellige øvelser – både individuelle og i grupper. Et meget konstruktivt forløb, som alle virksomheder kan have gavn af, små som store. Stor ros og tak herfra!”, lyder det fra direktør og medstifter, Kim Jensen.