Ro, overskud og accept af en svær situation var udbyttet af et personligt coachingforløb for Katarina Hjarsbæk.
Hvad var baggrunden for, at du ønskede et coachingforløb?
Jeg havde en udfordring med at håndtere det at skulle arbejde hjemme i Corona tiden. Mit frirum og mit hjem blev taget fra mig, og jeg havde svært ved at se, hvornår jeg havde fri, og hvornår jeg skulle arbejde, da dagene bare flød sammen. Jeg havde brug for nogle værktøjer som kunne hjælpe mig med det, og derfor opsøgte jeg Anne.
Hvad var din oplevelse af forløbet?
Jeg fik øjnene op for, hvad jeg kunne ændre samt, hvad jeg ikke kunne ændre og derfor ikke skulle bruge energi på at tænke over. Jeg brugte enormt meget tid på at tænke over forskellige ting, som jeg ikke havde indflydelse på. Da jeg fik værktøjerne og fik ændret min tankegang, gav det mig et helt andet syn, og jeg begyndte kun at tænke over de ting, som jeg havde indflydelse på.
Hvad synes du om coaching som værktøj til forandring og udvikling?
Jeg synes det er genialt. Med de rigtige spørgsmål kan du få værktøjer, der kan hjælpe dig med de ting, som du kæmper med. Du bliver tvunget til at sætte ord på dine holdninger og tanker, hvilket kan give dig en bedre forståelse af dig selv og hvorfor du tænker, som du gør. Coaching kan ændre din måde at tænke/arbejde på.
Hvad fik du ud af forløbet?
Jeg lærte at acceptere de ting, som jeg ikke har indflydelse eller ansvaret for. Jeg fik mere ro og overskud i min hverdag, da jeg endelig fik givet slip på de tanker.
Hvad var dine vigtigste indsigter og erkendelser?
Jeg kan kun ændre de ting, som jeg selv kan påvirke, og så skal jeg give slip på de andre. Der er ingen grund til at bruge tid eller energi på noget, som du alligevel ikke kan ændre.
Var der nogle værktøjer eller emner, som du særligt godt kunne lide?
Anne udfordrede min måde at tænke på, hvilket lærte mig at ændre min tankegang samt finde mit fokusmål.
Ville du anbefale det til andre?
Til enhver tid!
I hvilke situationer tænker du, det er relevant at blive coachet?
Hvis du ønsker at udvikle dig, sidder fast eller vil forebygge stress.
Hvad vil du anbefale andre, der overvejer coaching?
Gør det! Det kan gøre en verden til forskel, hvis du ellers er åben og er klar til at lave en ændring i dit liv.
Hvad vil du sige til andre om coaching?
Det har gjort så meget for mig på få sessioner. Det har ændret min måde at tænke og agere på, hvilket har givet mig en helt anden ro og energi. Hvis du overvejer det, så skal du gøre det! Du vil ikke fortryde at booke en tid hos Anne, hun får mine varmeste anbefalinger.