Hvad er forskellen på coaching og terapi?
Det er nok at tage munden for fuld, hvis man kalder det ”en udbredt misforståelse”, at coaching minder om terapi. For langt de fleste mennesker ved heldigvis godt, at det langt fra er tilfældet. Hvor terapien kigger bagud, skuer coachingen nemlig fremad mod nye horisonter.
Coaching ser fremad. Terapi skuer tilbage. Det er i meget grove træk forskellen på terapi og coaching. Hvor coachingen beskæftiger sig med, hvor du er lige nu, og hvor du gerne vil hen i fremtiden, arbejder terapien med at finde ud af, hvorfor du er havnet dér, hvor du er nu, og hvilke aspekter der har været i spil.
Coaching adresserer issues som
- Lederudvikling
- Personlig udvikling
- Teamsamarbejde
- Beslutningsprocesser
- Arbejdsliv
- Stressforebyggelse
- Værdier
- Livskriser
- Trivsel
- Relationer
- Sundhed
- Livsstilsændringer
- Stress
- Depression
Terapi adresserer issues som
- Depression
- Angst
- Stress
- Skilsmisser
- Sorg
- Livskriser
- Psykisk sygdom
Hvad virker bedst – coaching eller terapi?
Lad os først og fremmest slå fast, at coaching kun bør beskæftige sig med raske mennesker, der har ressourcer og overskud til at arbejde med deres situation. Er man ikke dér, bør fokus i første omgang ligge på at genskabe de ressourcer i samarbejde med egen læge og udvalgte fagpersoner.
Der har i mange år hersket en opfattelse af, at coaching var velegnet til en lang række problemstillinger, men at disse ikke inkluderede stress og depression. Ny forskning har imidlertid vist, at netop på grund af coachingens positive og fremadrettede fokus på at ændre mentale overbevisninger og skabe motivation til at handle, har coaching en overraskende god effekt på også depression og stress.
Nogle issues kan selvfølgelig kalde på at blive bearbejdet i terapien. Det gælder eksempelvis sorgbearbejdelse og angst eller andre områder, hvor klienten har brug for at snakke tingene igennem i en periode. Men gælder det stress og depression, tyder forskningen altså på, at det er langt mere formålstjenligt og effektivt at se fremad i stedet for at dvæle ved årsager og fortid.
