Øget effektivitet, motivation og trivsel
Jeg hjælper virksomheder med at få bedre resultater og øget trivsel. Det gør jeg ved at sikre, at medarbejderne har det helt rigtige fokus – blandt andet gennem mål, som de køber ind på – og som selvfølgelig er i overensstemmelse med virksomhedens overordnede mål. Resultatet er øget effektivitet, motivation og arbejdsglæde.
Min drivkraft som konsulent
Min drivkraft er at være vidne til, hvordan den rette indsats kan flytte bjerge for virksomheder og de mennesker, der arbejder der, så der bliver skabt ro og fokus på kerneopgaven frem for brok og mangel på motivation.
Ofte er det svært for ledere og teams selv at løse deres issues. Jeg er god til at sætte fingeren på det ømme punkt og har værktøjerne til at hjælpe folk videre. Jeg kender erhvervslivet og nyder at bruge mit strategiske blik og min coachende tilgang til at hjælpe ledere med at blive knivskarpe på, hvordan ledelse og kommunikation kan booste alt fra trivsel og effektivitet til brandidentitet og kundeflow. Jeg tager altid fat der, hvor virksomhederne selv oplever, at problemet ligger. Det er effektivt. Og det, synes jeg, er value for money.
Gensidigt fokus skaber udbytte
Mit fokus er at udvikle mennesker og virksomheder i et samspil, hvor der er et gensidigt fokus. Det handler for mig aldrig ensidigt kun om at skabe trivsel eller vækst. Mit mål er, at den enkelte medarbejder yder sit bedste, fordi han kender sit fokus og er motiveret for at bidrage, og at virksomheden samtidig høster udbyttet af den forbedrede indsats.
Min baggrund og erfaring
Jeg har gennem de forgangne knap 20 år oparbejdet mig en bred viden inden for ledelse, organisationsudvikling, HR, kommunikation, motivation og trivsel. Erfaringen stammer blandt andet fra min tid som HR-chef, kommunikationschef, coach og organisationskonsulent, hvor jeg har hjulpet ledere, teams og medarbejdere med at blive mere fokuserede, effektive og motiverede både individuelt og i deres interne samspil på arbejdspladsen.
Uddannelser
Certificeret Life & Business Coach fra Manning Inspire
Certificeret i personprofilen E-stimate
Cand.mag. i sprog og kommunikation fra Aarhus Universitet og University College London
Kurser
Metakognitiv Terapi (MTC) hos Cektos
Strategisk kommunikation hos Aarhus Medie- og Journalisthøjskole
Performance Management ved Ledernes Konferecencenter
Arbejdslystkonsulentuddannelselsen hos Krifa
Jeg supplerer løbende med kurser i ledelse og arbejdsglæde.